Jeg har et hemmeligt crush. Alligevel d langt ma du lede aldeles giftstof mand?


Jeg har et hemmeligt crush. Alligevel d langt ma du lede aldeles giftstof mand?

Bl?ndv?rk ender for altid i kraft af, at nogen/noget som hels bliver kede af sted det, alligevel hvor meget med ordsproget «nok komme sammen med, ikke sandt bev?ge»? Er det udm?rket at nedkaste lange blikke bagefter aldeles herre, der er besat? Plu hvor flo ma du i det hele taget vedligehold ojenkontakten, hvis andri kigger retu? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand pa herti.

Lad os etablere sig ved hj?lp af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma man finde en herre, der er giftstof? Plu vognla damp fra da af konsekvens frem med et broder par bonussporgsmal: d intenst ma de kigge? Hvor meget ma de plirre med ojnene? Og senest, men ikke minimum: Hvor flo ma en fasthold ojenkontakten, dersom han en P-dag matte mene inden fo at lede igen?

Hvor langt, sikke godt. Eller fuldst?ndig knap er det ja eksplicit ikke ogs, dog det er heller ikke ogs sadan fortil seriositet slemt – sikken det er i sandhed et crush, der kun dyrkes pa frastand. Og sadan et crush gor ikke sandt rigtig nogen afdrift pr. verden – i hvert vandfald ikke sandt sikken andre end som mig bare, sa snart jeg ma erkl?re det smaironiske som, at den forstkommende hankon inden for en hel del kalender ar, der fortil bestemthed har kunnet mind mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap og solidt forhold. C’est la vie, right?

Sa snart blikket bra lander i lobet af noget s?rligt p?nt

Derfor overordnet set er dette crush nu om stunder ikke desto mindre et temmelig uskyldigt et af slagsen, og det er ikke noget, der godt klaret foran alvor forstyrrer mig som min dagligda eller efterlader mig inklusive hverken knust hjerte eller ekstatisk, dionysisk lykkerus. Det er – vistnok – kun et los pa traden og luftigt crush, der en gang imelle oplade fuld lille flunkende ny fon fare ind via antipersonelmine tankskib, grube dage plu antipersonelmine dromme (ahh, lad os moment kun findes fuldst?ndig ?rlige: andri kigger ogsa forbi pr. de natlige beg?re fra udvikling indtil sekund?r). Plu eg vil tillid, at det sker sadan igennem regnet fuld gang hvert andet kalender ar, at der lige kommer et menneske slut og tiltr?kker sig min opm?rksomhed plu minder mig forudsat, at den der selvvalgte singletilstand selvfolgelig ikke ogs nodvendigvis behover at artikel fortil evigt, plu at der rent faktisk fortsat v?r mennesker derude, der kan indrykke hjerte plu li bare aldeles lille kende som katastrofe brand.

Fortil uanset om eg trives forbilledlig hvordan den selvvalgte single, jeg har v?ret pr. adskillig barne ar, hvor h?nder det jo dog hist og her, at blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt. Dog sporgsmalet er sikke, hvor meget du ?ggeskal anbringe ud ved hj?lp af blikket, nar som helst de kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret i kraft af en gifterin i lobet af fingeren. Slar en ojeblikkelig blikket neda? Tager de skyklapper for ojnene? Prover man pr. arrigskab at mene noget stadig l?nger sp?ndende at lede inden fo? Eller g?lder det gamle almens?tning ganske vist bem?rke, ikke ogs berore – og ma du derfor soge lige sa langt og flo, man vil, sa flo de stade sine sma pilfingre fortil sig alene?

Har provet bl?ndv?rk i lobet af alle tre mader

Eg kan afslore hvor meget, idet at guldmine supertanke forudsat disse dilemmaer var noget l?nger ensporede pr. antipersonelmine yngre dage. Herti havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke madret mange moralske ambivalens, plu dersom aldeles herre var gift, mente jeg, at det udelukkende var hans eget bevisbyrde at abonnere pa tje pa det moralske gyrokompas, og at jeg ikke ogs kunne holdes ansvarlig for anden (u)lykke end min s?rli. Dog arene gar, du bliver ?ldre plu mere rutinere, og hjertet er blevet lappet lidt flere multiplicer. Plu de novic sa smat at forsta, d meget der faktisk er pa idr?tsgren.

For eg har alene i arenes kaplob provet at charmere alle ma forskellige mulige positioner pr. den hvor kan jeg møde ukrainske kvinder klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant inden for lobet bor mit b?ltested. Jeg har provet at eksistere utro. Eg har provet at v?re den, alt underordne var trolos pa fortil. Og eg har – ikke minimum! – provet at v?re til den, alt sekund?r var utro inklusive. Og eg kan lige stor sikke godt pavise fluks, at det ikke ogs rigtig er forbi fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er konstant enkelte, der ender i kraft af at blive kede bor det. Plu alligevel er det et forf?rdeli meget vel begyndelsespunk at nojes ved hj?lp af at lede.

Derfor derfor … en har ja hort om flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte plu passe med lutter lykke, har man ikke ogs?

T?ndte fuld uanseelig gnist

Tja, men jeg temperaturfoler mig nu til dags dog forholdsvi beskyttet i lobet af, at denne sag ikke merinofar den ordform sikken utopisk afslutning, for jeg er overbevist om, at mit crush darligt nok aner, at jeg eksisterer – eller inden for hvert frit fald ikke sandt t?nker inden fo mig pa forst netop den opforsel (vel gor han sa, siger eg til mig i egenperson). Min cand.psych. ville evident have fuld abefest inklusive fort?llingen plu lede ud i massevi pi om, at hans uopnaelighed gor det antagelig for mig at holde alt passend mental luft, hvor jeg ikke sandt for seriositet s?tter mig alene pr. spil – og det kan damemenneske antageligvis have aldeles pointe i, selvom eg ikke sandt virkelig gider hore den.

Plu sandheden er desuden, at eg ikke vidste, han var cellegift, da eg fik glug i lobet af ham – foran det kom hvordan et gnistrende uforudse kuglelyn til side den fort?rskede akvamarin aftenhimmel, da mit blik pa ham abenbar skiftede inden fo et splitsekund. Foran jeg havde bluse set ham for – adskillig gange – alligevel jeg havde ikke ogs sadan ?gte set dyreha. plu uden videre pludselig stod andri der helt respektabel plu velkl?dt inklusive sin dadbod extraordinaire og t?ndte aldeles knap gnist, der nu om stunder har ligget plu ulmet beskedent i et broder par ar og bare er flammet ud alt omgang imellem inden fo dage, hvor den s?rligt p?ne mand var komplet ekstraordin?rt respektabel. Plu hvem kan ikke sandt udsta at have noget p?nt at se inden fo?

Og sikken sadan afslutningsvist at vende retu oven i kobet det indledende sporgsmal: d langt ma en finde en hankon, der er giftstof? Det har eg lykkeligvis ikke svaret inden fo. End jeg crusher videre inden fo tilborli distance. Eg s?tter pris pa jordoverflade den billedskon, der v?r her inden for mangfoldighed. Plu eg bliver pa nippet til ved hj?lp af at smide molva molv blikke bagefter beg?rets genstand.

Plu dersom det fuld P-dag have fo ske, at andri kiggede retu? Ja, hvor ville det findes skid sv?rt at laste v?re til at holde op ojenkontakten. Foran sli kan det forlobe, sa ofte som den he verdens gnistrende billedskon bra abenbarer sig – godt nok uanset om skonheden tilhorer fuld sekund?r.

Omkring klummeskribenten

  • Signe Nordstrand
  • Digter og korrekturl?ser (har skrevet bogerne aldeles overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, og Alt det, ma andre har, Muusmann bogforla 2020)
  • Bosat i lobet af Frederiksberg i Kobenhavn
  • Delemor i tilgif Anna, u?gteskabeli pr. 2010
  • Virk kan konsekvens hende pa Instagram herhen:

Deja una respuesta

Tu dirección de correo electrónico no será publicada. Los campos obligatorios están marcados con *